PublicWare nyheder

20 maj 2001 - Dårlig opdatering

Nu er PublicWare ikke ligefrem verdens mest opdaterede hjemmeside. Det meste af den kører godt nok, men udviklingsdelen ligger meget på den lade side. F.eks. har der ikke været et ord nævnt på udviklingssiden om programmet LockDown, som bliver frigivet i dag.

Problemet ligger i at hele PublicWare’s hjemmeside bliver udviklet hjemme på mit private netværk. Derfra skal det så uploades til en webserver, men dette er temmelig bøvlet. For det første, så er alt jeg har 33Kbit at uploade med. Det betyder, at det tager en del tid. Derudover så mangler jeg stadig noget ordentligt ftp software til at uploade med. Jeg har stadig ikke fundet noget som kun uploader de filer, som er blevet ændret, og selv kan slette filerne, som er i overskud. Derfor er den normale fremgangs måde, at hele hjemmesiden bliver slettet, og at alt så igen bliver uploadet.

Det er meget trist, og det bliver sikkert først rettet, når jeg selv sætter en lokal web server op. Men dette har lange udsigter.