PublicWare nyheder

22 februar 2004 - PublicWare på ny server

Igennem længere tid har det været en drøm at flytte PublicWare westedet til egen server. Den 21 februar 2004 skete det så.

Der har været en del arbejde med at flytte webstedet. Både email- og web-server softwaren skulle konfigureres og testes. Derudover så bruger webstedet en webtæller, som var leveret med det tidligere web-hotellet, så derfor var det nødvendigt at skrive en ny webtæller til den nye server. Hele forberedelsen til skiftet har været på vej i ca. en måned, da de nye systemer skulle testes, så skiftet kunne fortages uden at afbryde webstedet. Den grundige forberedelse ser ud til at havde virket, da alle systemer blev flyttet over, uden at besøgende har opdaget noget. Det eneste som der har været et problem med, har været hjørne grafikken på den engelske del. Dette er dog nu blevet rettet.

Skiftet til den nye server, har flere fordele. De største er forbedret kontrol og udvidelses muligheder. Ideen er at PublicWare webstedet skal ændres til at køre dynamisk. Dette skulle gerne gøre det lettere og hurtigere at opdatere indholdet på siderne. Dette resultere forhåbentlig i oftere opdatering og flere bruger funktioner.

I forbindelse med skiftet skal der lyde en stor ros til det tidligere webhotel. Firmaet DanDomain har hostet PublicWare.dk i over tre år, og de har gjort det godt. Webstedet har kørt uden problemer, og de har været gode til at svare på spørgsmål. Den gode service kvalitet betyder da også, at de fremover foresat kommer til at stå for DNS hostning af PublicWare.dk.