Music Archive |
||
Sidst opdateret: - Produkt hovedside - Virkemåde - Funktioner - Kom i gang med systemet |
Det er efterhånden ved at være rigtig mange år siden, at musik begyndte at blive gemt digitalt. Cd’er har været dominerende, men der er de sidste mange år begyndt at komme alternative løsninger til at lagre og afspille musik. Mini-Disc, Mp3 afspiller og computere har overtaget en mindre del af opgaverne. Fælles for de nye systemer er, at de giver brugerne nye muligheder for at have store mængder af musik liggende, altid at have musik med på farten, og så fylder systemerne sjældent ret meget.
På computerne er udviklingen gået utrolig hurtigt, der kommer hvert år flere og flere programmer til alle aspekter af håndteringen af musik, lige fra afspilning til at kunne brænde hjemmelavede cd’er hurtigt og bekvemt. Men personligt har jeg altid savnet en ting, og det har været software til at holde styr på musikken. At holde styr på filerne direkte ved brug af stifinderen i Windows, er ikke ligefrem en optimal løsning, og selv om mange afspillere er ved at indeholde funktioner til styring, så er det alt for ofte simple løsninger, som ikke giver de store fordele. Derfor fik jeg for flere år siden ideen til at lave et softwareprodukt, som kunne gøre det let at finde rundt i store mængder af musikstykker. I begyndelsen af 2001 startede jeg så med at nedskive ideer og skive de først programlinjer til det som skulle blive Music Archive.
Hele ideen bag var at lave et produkt, som fokuserede på styringen af musikfiler, derfor indeholder softwaren ikke funktioner til afspilning eller lignende. Derved har al energien omkring produktet kunnet blive brugt på at lave et program, som gør det hurtigt at finde frem til musikstykkerne, og et program som også gør det muligt at gemme ekstra information omkring sangene.
På de følgende sider vil du kunne finde mere information omkring Music Archive: Virkemåde Funktioner Kom i gang med systemet |
Copyright © 2002 PublicWare.dk. All rights reserved. - Kontakt |