Software nyheder

26 juli 2003 - Udgivelse af Music Archive 1.20

Den helt store nyhed i Music Archive version 1.20 er helt sikkert et nyt plugin system til fil information. Fil information er information, som ligger gemt i selve musik filerne, og kunne f.eks. være information om sangens længde, kunstneren, genren eller noget helt andet. I Music Archive 1.10 var der understøttelse af ID3v1 og MPEG information fra Mp3 filer, men fælles for de to så var understøttelsen direkte indbygget i Music Archive. Dette betød, at hvis Music Archive skulle udbygges med understøttelse af nye fil informationer som f.eks. ID3v2, så var man nødt til at ændre i selve Music Archive for at indbygge understøttelsen. Med det nye plugin system kan man lave understøttelse til en hvilken som helst informations type, uden at der skal laves en ny udgave af Music Archive softwaren. Dette betyder også, at brugerne selv får mulighed for at tilføje eller fjerne de typer af informationer, som de har brug for, og dermed få et program som er skræddersyet til deres behov. Systemet gør det også langt nemmere at lave understøttelse af nye filtyper som f.eks. Ogg/vorbis og WMA.

I forbindelse med plugin systemet er der også blevet tilføjet understøttelse af nye fil informationer i Music Archive. For det første er der kommet understøttelse af ID3v2 data fra Mp3 filer. Dette betyder, at man fra Music Archive nu også kan håndtere ID3v2 data, hvor man i Music Archive 1.10 måtte holde sig til ID3v1. ID3v2 har en række fordele fremfor ID3v1. Den største er, at der ikke er begrænsninger på, hvor lange kunstner og titel navne man bruger. I ID3v1 måtte en titel ikke være længere end 30 tegn.
Det andet plugin, der er blevet tilføjet, er et plugin til Ogg/Vorbis formatet. Ogg/Vorbis er et gratis alternativ til Mp3 filer, og nu understøttes formatet også i Music Archive. Dette betyder, at man nu kan se en række information omkring Ogg/Vorbis sange, som f.eks. længden på sangen, men også at man i Ogg/Vorbis filer nu kan læse og gemme information omkring kunstner, titel og genre.

Ud over plugin systemet er Music Archive også blevet forbedret på en række andre punkter, f.eks. kan det nævnes af Database Schema systemet er blevet forbedret, og så er understøttelsen af tabutasten forbedret. Derudover er der som altid blevet rette et række fejl.

Produkt information
Produkt download