PublicWare nyheder |
||
Sidst opdateret: |
18 januar 2005 | - | Indbrud version 2.0 | ||
Natten mellem den 25 og 26 december 2004, skete der så det som ikke måtte ske igen: PublicWare webserveren blev stjålet. Den første PublicWare server forsvandt natten mellem den 8 og 9 juli. Dette førte til at den fysiske sikkerhed omkring serveren blev gennemgået, for at sikre at noget lignende ikke skete igen. En ny server blev anskaffet og den 14 oktober blev PublicWare webstedet, efter lang tids arbejde flyttet til den nye server. Denne fik desværre kun lidt over 100 dage online, før den led samme skæbne som den første PublicWare server. Sikkerheden omkring serveren var blevet forbedret, men alle tiltag var desværre endnu ikke fuldt ud implementeret. Da indbrudstyven samtidig gik væsentligt mere hårdt til værks, forsvandt den nye server altså også. Det seneste indbrud har ført til at sikkerheden endnu engang er blevet taget op til revision. Denne gang bliver revisionen opfuldt med et større beløb og en hurtigt implementering. Sikkerheden bliver dermed forbedret væsentligt, og denne gang skal det resultere i at den kommende server, under ingen omstændigheder kommer til at lide samme skæbne som dens forgængere. Selv om revisionen efter det første indbrud altså ikke forhindrende at den anden server forsvandt, så har revisionen dog vist sit vær. Det andet indbrud betød nemlig ikke tab af data, da sikkerhedskopieringen denne gang var mere fintmaskede og samtlige PublicWare data kunne derfor genskabes. Samtidig var der en nødplan på plads, sådan at PublicWare webstedet og email systemerne var oppe igen efter kun halvandet døgn, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de 3,5 døgn som efterfulgte det første indbrud. |
Copyright © 2002 PublicWare.dk. All rights reserved. - Kontakt |